Rislende bæk – eller surt mosehul
En herre henvendte sig i klinikken med tunge og trætte ben med eksem. Han spurgte efter en pille eller salve for at få ”ondet” væk. Med et pennestrøg kunne han have fået en recept på en creme med hormoner og svampedræbende stoffer, som fjernede udslettet. Væk fra overfladen, men hvad med årsagen?
Han havde åreknuder på benene og brunligt misfarvet område omkring eksemet, som ses ved dårligt blodomløb. Hjertet pumper fem liter blod rundt i kraftige, elastiske pulsårer, der presser blodet gennem arterierne helt ud i de fine hårkarnet i organer, hud, muskler og knogler. Herfra flyder blodet, der nu har afleveret ilt og næringsstoffer, tilbage til lunger og hjerte gennem venerne med affaldsstoffer fra cellernes virke.
microscope
Blodet flyder som en flod igennem kroppens landskab. Jo bedre gennemstrøming der er i årene, jo bedre får vi ilt og næring til cellerne. Det er som den rislende bæk: Der er luft, lys og cirkulation, og den renser sig selv i stort omfang. Kigger vi på det ildelugtende stillestående mosevand, hvor  alger og andre mikrober vokser, er her mørkt, meget lidt bevægelse, og algerne vokser frit – mosen gærer og komposterer. Vi lever bedst med blodet rullende i årene som den rislende bæk.
veins
Problemer i arterierne
 
Dårligt blodomløb kan skyldes nedsat gennemstrømning i arterierne, som det ses ved åreforkalkning. Stive, tilkalkede blodkar kan ikke forsyne vævet med tilstrækkelig ilt og næringsstoffer. Dette kan medføre smerter, stikkende fornemmelser, uro i benene, hvid-blålig hud, kramper og smerter i læggene, specielt ved bevægelse, kendt som ”vindueskigger-syndrom” på grund af de tvungne hvilepauser, mens blodet igen forsyner musklerne med ilt til de næste hundrede meter.
 
Gangsmerter i benene kan også skyldes tobak og kaldes ”rygerben”. Nikotinen har en sammentrækkende virkning på blodkarrene, hvorved gennemstrømningen nedsættes.
For at modvirke den øgede modstand i arterierne, vil blodtrykket ofte være forhøjet. Er trykket i arteriesystemet forhøjet igennem flere år, forplanter det sig til hårkarnettet og venerne, som tager skade, da de ikke fra naturens side er lavet til at modstå et højt tryk.
Problemer i venerne
 
Kan blodet ikke tilstrækkeligt frit løbe tilbage til hjertet, ophobes det specielt i benene. Det skyldes ganske enkelt tyngdekraften. Hver gang vi bevæger benene og musklerne trækker sig sammen, ”presses” og ”pumpes” blodet tilbage til hjertet. Denne funktion kaldes venepumpen. Et system af veneklapper og ventiler sørger for, at blodet ikke løber tilbage, men er klapperne slidt, bliver blodet stående som ”mosevand” i årerne, og det gærer og komposterer som i det stillestående mosehul. Her er et sandt slaraffenland for bakterier, svampe og andre mikroorganismer.
 
Det kan give hævede, tunge, krampende ben, åreknuder, årebetændelse, misfarvning af huden, tynd hud, sår (der kan være store og væskende på grund af manglende drænage), eksem, muskelspændinger, kolde fødder samt risiko for dannelse af belægninger af størknet blod på og omkring veneklapperne. Fortykkes disse belægninger, kan der opstå blodpropper i venesystemet, som oftest i benene. Et stykke koaguleret blod eller en forkalkning kan rive sig løs og flyde med blodet og sætte sig som blodprop i f.eks. lungerne.
Fut i blodomløbet
 
Første trin i behandlingen var et kredsløbscheck for at få rede på, om problemet sad i arterierne og/eller i venerne. Resultatet viste et normalt blodtryk i armen, men tydelig forhøjet i benene, hvor der var nedsat tilbageløb i venesystemet. Blodprøver viste ophobning af affaldsstoffer og inflammation.
Patienten fik antiinflammatorisk kost med stærke antioxidanter og hestekastanje til at styrke venerne. Akupunktur og fototerapiplastre stimulerede dannelsen af kroppens egne antioxidanter og satte fut i blodomløbet.
En rask gåtur hver morgen og rigeligt med væske var det vigtigste. Han dyppede gerne benene i havvand, der både stimulerer blodomløbet og renser. På klinikken fik han magnetfeltbehandling, der er designet til kredsløbsforstyrrelser og får blodet til at løbe hurtigere, idet blodlegemerne bevæger sig i en skruebevægelse gennem årene. Herved renses blodårerne, og affaldsstofferne transporteres bort. Et kost tilskud med råmælk og L-arginin hjalp til at reducere inflammationen og øge gennemblødningen i vævet.
Eksemet forsvandt langsomt, og åreknuderne trak sig beskedent tilbage i takt med, at ”mosevandet” blev pumpet væk.
blood_cells
Kend dit blod!
Lad Vitafakta hjælpe dig til at forstå dit blod og hermed din sundhed

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

clear formSubmit