Stress er en naturlig ting. Der findes sund og usund stress. Det er fint at kunne mobilisere “hele mandskabet” og sætte i løb for at nå bussen, score et mål i fodbold, klatre op på toppen af bjerget eller give den en ekstra skalle på arbejdet for en stund. Det er helt normalt og en naturlig del af vores fysiologi. Det er den længerevarende stress, der er usund. Vi kan være pressede fysisk af for meget arbejde, smerter, ulykker, sygdom eller traumer, for slet ikke at tale om psykisk stress, bekymringer og følelsesmæssige ubalancer. Der er mange lag i hver enkelt persons situation. Her et eksempel på hvordan stress kan påvirke og ikke mindst rehabiliteres.
image-10
En 65-årig kvinde kom i klinikken med alvorlige hovedproblemer efter en ulykke fire år tidligere, hvor hun havde fået et elektrisk stød gennem sit hoved fra et dyrehegn, hun havde forsøgt at kravle under. Siden da led hun af kraftigt hukommelsestab, balanceproblemer, køresyge, problemer med høje lyde, kunne ikke ”multitaske”, problemer med at få sammenhæng i tekster på TV, problemer med at overføre tal fra øjne til fingre og regnemaskine, og at følge med i trafikken under kørsel, fik ubehag ved høj fart, læse- og forståelsesproblemer, hurtige temperamentsskift, svært ved at holde orden og struktur, manglende overblik og logisk sans, og hun mistede hurtigt interessen.
image-12
Det var en ordentlig mundfuld – og med til historien hører, at hun drev sit eget bogholderifirma! Det havde været en sej kamp at udføre arbejdet. Kun med stædighed, viljestyrke og hjælp fra husbonden havde hun holdt gang i forretningen på halv kraft.

Igennem årene var hun blevet undersøgt af flere læger herunder speciallæger i neurologi, som ikke kunne finde noget galt på scanninger, men fandt tydelige hukommelsesproblemer, som der dog ikke var nogen forklaring på eller behandlingsforslag til. Hun blev også udredt for demens, og det var det heldigvis ikke.

Egentlig kom hun til mig for at få kigget på sit levende blod, hvilket vi også gjorde. Vigtigst var dog at tage sig af hjernen først.

I min søgen efter nye veje til sundhed og helbred er jeg stødt på nogle energiplastre, der kort fortalt virker som akupunktur uden nåle. Jeg havde lige været på konference og lært om test og afbalancering af stress og hjerne med disse plastre, da vor klient kom i klinikken.

image-13
Da det helt store problem var hjernen, sikrede jeg mig, at de nødvendige neurologiske test og undersøgelser var lavet – specielt test af B- og D-vitaminer og i særdeleshed mineralerne, der alle er nødvendige for impulsoverførsel i hjerne og nervesystem. D-vitaminniveauet var alt for lavt, så hun fik store, koncentrerede doser for hurtigt at komme op i niveau. Hjernebalancetesten afslørede ikke overraskende en kraftig ubalance i kommunikationen mellem højre og venstre hjernehalvdel. Et af energiplastrene er særlig godt til at afbalancere nervesystemet, og vor klient fik et skræddersyet program med dette plaster på seks udvalgte punkter. I starten var det kun to minutter på hvert punkt og kun hver anden dag. Gik vi kraftigere til værks fik hun hovedpine, svimmelhed og kvalme. Allerede få minutter efter kunne hun mærke, der skete noget. En uge efter følte hun sig mere samlet. Efter to uger kunne hun nå at læse teksterne på TV og orientere sig bedre. Fik god respons fra husbond, der syntes hun var mere tilstede og med i hvad der foregik.

Efter syv uger holdt hun årsmøde i kunstforeningen med 69 fremmødte, som hun skulle checke og give et nummer til en lodtrækning. Bagefter fremlagde hun regnskab og tog imod kontingent. Og til sidst holdt hun tale. Hun havde aldrig stået foran så stor en forsamling før.

Og som hun skrev- hun var ved at få ganske godt styr på det. Der var blot et tilmeldingsgebyr på 50 kr., hun ikke kunne placere. Det er jo et problem!

Efter ni uger lavede vi hjernebalanceringstesten igen, og den var normal.

Hun fortsatte dog med plastrene et par gange om ugen. Efter seks måneder skrev hun: ”Jeg har lige haft tre dages revisormøde, hvor jeg på mange områder bedre kunne huske, de ting vi havde talt om fra start og genkende tal. Jeg kan også klare at have mad på fire kogeplader, samtidig med at min mand spørger f.eks efter olien eller et krydderi. Inden jeg startede med plastrene, blev jeg helt hylet ud af min kokkerering, hvis jeg skulle svare på sådan et spørgsmål – men nu svarer jeg bare og rører videre i gryderne. I går sad vi med nogle fejlposteringer på en bankafstemning, hvor jeg hurtigere end min assistent fandt ”de manglende beløb”. Nu klarer jeg sekscifrede tal på regnemaskinen uden problemer, kan holde overblik, struktur og fokus bedre. Kører i bil med høj fart uden problemer. Du skulle vide, hvor dejligt det er at blive menneske igen!!”

For hende var hjernebalanceringen lige sagen, men der er flere veje til sundere balance i livet. Det var én af mange. Hvad gør du, når du har for meget om ørerne?

image-14

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

clear formSubmit