Inflammation - godt eller skidt?

Inflammation – godt eller skidt?

”Av, mit knæ er fyldt med væske, rødt og varmt” – en herre kom med et akut urinsyregigtanfald i klinikken. Knæet var så hævet at han ikke kunne bøje det, det strittede lige ud i luften da han satte sig.

Han havde fået at vide, at han skulle leve med dette og så blot tage piller ved anfald. Han vidste, at han var ”for sur” og ønskede at gøre noget andet, da hans mave højlydt brokkede sig over gigtpillerne. Han fik simpelthen så ondt i maven af dem. Så det var pest eller kolera, følte han.

Er inflammation et sundhedstegn og kroppens råb om hjælp?

Inflammation er en af kroppens naturlige forsvarsmekanismer, der kendetegnes ved hævelse, rødme, smerte, irritation, varmefornemmelse og evt. feber.

Når slimhinderne i blære, mave og tarm er inflammeret, kaldes det katar. Andre former for inflammation opstår ved leddegigt, urinsyregigt– hævede og ømme led – eller ved et simpelt myggestik, som resulterer i en hævelse, fordi kroppen sender blod og lymfe til området for at få giften væk.

Når f.eks. slimhinden i maven får for meget kaffe, spiritus eller stærk mad, reagerer den ved at lave et ekstra beskyttende lag af slim. Det samme sker, når vi udsætter os selv for rygning, smog, kemiske tilsætningsstoffer, sukker, transfedtsyrer og usund stress.

Måske husker du Kaptajn Vom, som for det meste levede af rom og led af tilbagevende urinsyregigt anfald, ligesom vor ven i klinikken. Når indtaget af syredannende kost eller drikke overstiger kroppens evne til at skille sig af med syreoverskuddet, fx via urinvejene, så deponeres urinsyrekrystallerne simpelthen i led og muskler, hvor de skader mindst muligt. Kroppen lave sin lokale lodsplads i knæ eller tæer og det gør smerteligt ondt.

Så måske skal vi vænne os til at se på inflammation som kroppens råb om hjælp, i stedet for blot at tage en ekstra pille. Frem for at kæmpe imod kroppens reaktioner, kunne det være en ide at støtte kroppens opbygning af et forsvar.

Alma Nissens kartoffelkure

Tilbage i 1970-90’erne fungerede danske Alma på sit kursted i Sverige, hvor hun hjalp mange gigtpatienter af med smerterne. Recepten var enkel: en kost der fik syreophobningerne ud af kroppen. Den stod på kartoffelsuppe, masser af grøntsager, især hvidløg og væske. Og raske blev de takket være pioneren Alma, der helt lavpraktisk fyldte folk op med basedannende kost og væske. Ligeledes behandlede hun patienter med hudsygdomme, bla. psoriasis, muskelgigt, migræne, galdesten og kræft med denne radikale afsyringstaktik.

1) Træthed og mangel på energi/overskud.
2) Irritation og sarthed/overfølsomhed.
3) Øget slimproduktion og overbelastning.
4) Inflammation/katar.
5) Blødt og elastisk væv bliver stift som ved åreforkalkning, fibromyalgi og lupus.
6) Sårdannelse.
7) Degenerative tilstande såsom kræft, hjertesygdomme, slagtilfælde, sklerose og diabetes.

Som læge har jeg aflagt ed på ”primum non nocere” – ”først af alt, gør ingen skade” som lægekunstens fader Hippokrates udtrykte det. Det er det, vi satser på ved at forebygge sygdomme og bygge kroppen op.