Til den Jonathan, der bor i os alle
Kender du det, når en god gammel bog nærmest hopper ud af reolen og beder om at du genlæser den?
Sådan faldt historien om Jonathan Livingston Havmåge i mine hænder.
Richard Bachs fortælling om havmågen Jonathan er en fabel om frihed for menneskene. På smukkeste vis spørger han: Hvordan kan vi blive frie og uafhængige og opnå at leve i nuet uden en masse begrænsninger, der hindrer os i at leve det liv, vi virkelig ønsker?
JONATHAN LIVINGSTON SEAGULL
“Jonathan Livingston Havmåge” er en smuk og tankevækkende fortælling om havmågen Jonathan, der afviger fra sin flok. Han kan ikke indordne sig dens normer; han vil det frie og uafhængige liv.
Han elsker at flyve og bruger al sin tid på dette, og for hver dag der går, bliver han hurtigere og dygtigere. For når Jonathan flyver, glemmer han alt om tid og sted, han lever i nuet, og han er uafhængig og fri.
Jonathan bliver udvist fra flokken og dømt til at leve resten af sit liv alene. Først er han plaget af sorg over at miste kontakten til familien, men efterhånden bekymrer det ham ikke, for i stedet for at være en del af frygten, kedsomheden og vreden, der prægede mågeflokkens liv, hvis eneste fokus er at æde for at overleve, kan han i stedet flyve hver eneste dag.
Han træner og træner. Han folder sine vinger på nye måder og styrtdykker med over tre hundrede kilometer i timen. Han sover i luften, sætter kursen om natten og rejser halvanden hundrede kilometer fra solnedgang til solopgang, mens de andre måger sover på stranden.
Et strømlinet dyk sætter ham i stand til at finde sjældne fisk, der holder til tre meter under havets overflade. Han svæver på opdriftsvindene lang ind over land og spiser sig mæt i lækre insekter. Hvad han havde håbet for flere i flokken, opnår han for sig selv.
En dag møder Jonathan to andre måger, strålende og smukke, milde og venlige, og ikke mindst meget, meget dygtige til at flyve. De fortæller, de er kommet for at tage ham hjem til en anden flok, hvor alle har det til fælles, at de som Jonathan elsker at flyve og stræber efter at blive helt frie. Her er måger, der tænker som han tænker. For dem er den vigtigste ting i livet at stræbe efter at opnå fuldkommen beherskelse af det, de mest af alt elsker at gøre: at flyve. Jonathan lærer mere om at flyve, og om hvordan vi vælger vores næste verden ud fra de erfaringer, vi gør i denne. Undlad at lære noget, og den næste verden er den samme med alle de samme begrænsninger og blyvægte, som skal overvindes.
seagull_3_clear_cut_by_astoko-d9blsce
Himlen er ikke et sted og den er heller ikke en tid. Sted og tid er meningsløse. Himlen er at være fuldkommen. Fuldkommen hastighed er at være der.
”For at flyve så hurtigt som tanken, må du begynde med bevidstheden om at du allerede er ankommet” siger Jonathans læremester.
Overvind rummet, og alt vi har tilbage er her.
Overvind tiden, og alt vi har tilbage er nu.
Så mon ikke vi kunne komme til at ses et par gange mellem her og nu?
Jonathan tager tilbage til sin gamle flok, som havde udstødt ham. Her finder han flere, der vil flyve for flyveglædens skyld. Her træner han dem og hurtigt spreder iveren sig. Det nytter at gå i gang med træningen. Jonathan siger sine unge elever: ”Først og fremmest må I forstå, at en havmåge er en ubegrænset ide om frihed, et billede af den Store Måge, og at hele jeres krop – fra vingespids til vingespids – er intet andet end selve jeres tanke i en form, I kan se. Bryd tankens lænker, og I vil også bryde kroppens lænker”. Eleverne kigger lidt forvirrede på ham. ”Lad os begynde med horisontal flyvning” siger han og overlader dagens flyvehold til den næste lærer i rækken. Vi er aldrig alene. Der er altid dejlige ”flyvekollegaer”.
Jeg nød hver side i bogen og håber du kan bruge den til inspiration. Det nytter at gå i gang med flyvetræningen.
Gå ikke glip af den fantastiske filmatisering med skøn musik af Neil Diamond. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

clear formSubmit