image-18
Vi har lige afsluttet endnu et 7-dages Intensivt Juice Retreat på den gamle mølle uden for Mijas.

Det at komme ned i gear og give os selv et pusterum gør den vildeste forskel. Højdespringeren i vægtregulering smed 5,6 kg, og de fleste af de øvrige deltagere mellem 1 og 5 kg. De, der ville tage på, fik mere sul på sidebenene og humøret, overskuddet og energien steg hos alle.

Det er klart at 7 dage på basedannende, plantebaseret kost og navnlig juicer, masser af ioniseret vand med pH over 8, meditationer, vejrtrækningsøvelser, Body SDS træninger hver dag, Body SDS behandlinger, foredrag om kost og krop, masser af hvile, skønne gåture, en tur i poolen, infrarød sauna, hop på trampolinen, inhalation af iltberigende naturstoffer og en tur på vibrationstræneren gør en forskel. Det er alle tiltagene tilsammen, der giver dette boost, som deltagerne har glæde af i mange måneder fremover, ja for livet!

En af måderne vi holder øje med hvad der sker i kroppen er ved at måle pH i urin og spyt hver morgen. Derfor vil jeg gå mere i dybden med syre-basebalancen.

Tilbage Til Basis(k)

De fleste har prøvet at have ømme muskler efter hård træning. Disse syreophobninger forsvinder efter et par dage, når balancen er genoprettet. Ved længerevarende fysisk eller psykisk belastning slides basereserverne, og vi bliver trætte, anspændte og mangler energi.

Kroppen er designet til at fungere ved neutral til svag basisk syre-baseværdi. Når vi bruger kroppen, dannes sure affaldsstoffer, der i bedste fald neutraliseres og udskilles. Alle kroppens væsker indeholder syrer og baser, og mange organer deltager i den fintfølende regulering.

Balanceforstyrrelser(k)

Flere faktorer skubber til syre-basebalancen, men oftest er det overvægten af syredannende mad og drikke. Ved masseproduktionen af fødevarer tabes mange af de basiske mineralforbindelser, som normalt neutraliserer syren. Ikke blot for lidt motion, men også for megen bekymring, arbejde, stress, alkohol, tobak, søvnmangel, overfladisk vejrtrækning, miljøgifte og medicin giver syreoverskud.

Klogt er det at stoppe op, holde en pause og lufte affaldsstoffer og syreophobninger ud. Fortsætter vi derudaf uden at rehabilitere, tærer vi på reserverne. Vi bliver trætte, nervøse, har uro i kroppen, led- og muskelsmerter, lav tolerancetærskel, manglende stramhed i hud og bindvæv, cellulitis og stress.

pH- værdien påvirker alle funktioner i kroppen, bl.a. enzymerne, der ændrer struktur og funktion i det sure miljø. Det går ud over cellernes stofskifte, og fødevareoptagelsen bliver ringere. Ilttilførslen til væv og celler nedsættes, og derved starter fermentering og forrådnelse i det små – men dog med vidtrækkende konsekvenser. Vi ældes simpelthen hurtigere.

Nogle forskere har den opfattelse, at en kronisk oversyring af vævene kan vække og vedligeholde en række stofskifterelaterede sygdomme, f.eks. fibromyalgi, reumatiske lidelser, migræne, gigt og nyresten. Lokal oversyring kan også være årsag til eksem, mave-tarmsygdomme, hjerte-kredsløbs-sygdomme, sukkersyge og cancer.

Kroppens buffersystemer(k)

Kroppen gør, hvad den kan for at opretholde ligevægten. Stoffer, der optager og frigiver den overskydende syre, kaldes buffere. De sørger primært for, at ændringer i pH øjeblikkeligt bliver udlignet, da blodets pH må holdes konstant. Den vigtigste buffer er bikarbonat. Det er en base, der kan binde en syre (H+). Derved opstår der konstant kulsyre i cellerne, der deler sig i kuldioxid og vand. For hvert syremolekyle kobles en tilsvarende base på. Herved opstår et neutralt salt, der ikke belaster kroppen og kan udskilles uden problemer. Syreudskillelsen sker primært via blodet og lungerne, hvor kuldioxid åndes ud. Bindevæv og lymfesystem dræner også syren væk. Gennem huden fordamper overskuddet, men nyrerne er den største pH-regultator. Derfor er det vigtigt at drikke rigeligt vand, for at de kan arbejde.

Umættede olier fungerer også som buffer. Dvs. tilskud af omega 3,6 og 9 kan være med til at neutralisere syreoverskud.

Er bufferkapaciteten ikke tilstrækkelig, kan det være nødvendigt at trække på reserverne. Det største lager af basedannende mineraler er i vore knogler, ca 1,15 kg ren kalk. Til tider kan det være nødvendigt at trække på knoglernes basereserver. Det er dog ikke et lager, vi bør bruge til at neutralisere syre, da vi kan risikere at knoglernes struktur bliver svag med risiko for knogleskørhed.

image-20

Basal viden om syre og base

Syrer og baser bliver målt med pH-skala. pH (potentia Hydrogenii) betyder brints virkning. pH-værdien måler koncentrationen af brint–ioner. En syre kan afgive en brint-ion, (H+). En base kan modtage en brint-ion (H+). pH værdier under 7 er sure, og over 7 er de basiske. pH er vidt forskellig i blod, lymfe, spyt og urin. Vigtigt er det at forstå, at blodets pH skal ligge svagt basisk 7,35 -7,45. Større udsving her vil være decideret livstruende. Bindevævets pH kan derimod tåle langt større udsving. Urinens pH ligger 5-8, jo større syreoverskud, der er brug for at udskille, jo lavere pH. Urinens pH svinger ligeledes og afspejler vores reserver af base. Spyttets pH svinger også og skal helst være let basisk. pH i spyttet er en god indikator for vore basiske reserver i kroppen. I modsætning hertil er mavesaftens pH lav nemlig 1,5–3,0. I det sure miljø bliver skadelige mikroorganismer i føden dræbt, og næringsproteinerne skilt ad til optagelige aminosyrer..

image-8
image-9

Google hylder dansk kemiker med quiz

Har du styr på, om et jordbær er surt, neutralt eller basisk?
Ellers kan har du nu muligheden for at få opdateret din viden om den gode gamle pH-skala, som de fleste stifter bekendtskab med i folkeskolen.
Den 29. maj fejrede Google nemlig 109 års dagen for den første videnskabelige artikel om pH-skalaen, som den danske kemiker Søren Peder Lauritz Sørensen – eller bare S.P. L Sørensen – udgav i 1909.

Læs artiklen på DR’s hjemmeside her >

Se Google’s Doodle her >

OM OPFINDELSEN AF
PH-SKALAEN

Skalaen blev opfundet af kemi-professor S.P.L Sørensen i 1909, mens han arbejdede som leder af Carlsbergs laboratoriums kemiske afdeling.

Det var inden 1909 kendt, at det er koncentration af H+-ioner i en væske, der bestemmer, hvor sur, væsken er. Men enhederne var vanskelige arbejde med i en standardiseret produktion. Fx er koncentrationen af H+-ioner i blodet 0,00000004 M.

I stedet definerede Sørensen pH som ligningen [H+] = 10-pH.

pH er en logaritmisk skala, der går fra 0-14. Er pH-værdien mindre end 7, er der tale om en syre. Er den over 7, er der tale om en base.

image-14

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

clear formSubmit