Lad os tage en tur til 100 meter skoven, hvor Peter Plys og hans venner bor.
Plys, Ninus og Grisling er på tur i en meget tåget skov og har problemer med at finde hjem:

”Det er altså en kendsgerning, at vi er gået vild!” sagde Ninus.
De sad og hvilede sig i en lille sandgrav inde i skoven. Plys var ved at blive temmelig træt af denne lille sandgrav og havde en formodning om, at den fulgte efter dem, for i hvilken retning de end gik, så endte de altid op ved den, og hver gang de så den gennem tågen, sagde Ninus triumferende: ”Nu ved jeg da, hvor vi er!” og Plys sagde bedrøvet: ”Det gør jeg også,” og Grislingen sagde ingenting.
3065955871_abe33418a1
Han havde prøvet at finde på noget at sige, men det eneste han kunne finde på, var: ”Hjælp! Hjælp!”, og det syntes han, var så dumt at sige, når Plys og Ninus var hos ham.
”Nå, ” sagde Ninus efter en lang pause, i hvilken ingen havde takket ham for den rare spadseretur, de havde, ”vi må vel hellere se at komme afsted. Hvilken vej skal vi nu prøve?”
”Hvordan ville det være,” spurgte Plys langsomt,” hvis vi så snart vi ikke kan finde denne sandgrav, så prøvede at finde den igen?”
”Hvad skulle det være godt for ?” spurgte Ninus.
”Jo,” sagde Plys ”vi bliver ved med at lede efter vores hjem og kan ikke finde det, så mente jeg, at hvis vi ledte efter denne sandgrav, så kunne vi være vis på ikke at kunne finde den, og det ville være så udemærket, og så kunne vi måske finde noget, som vi ikke ledte efter, og det ville måske så akkurat være det, som vi i øjeblikket virkelig ledte efter.”
Jeg synes ikke det lyder videre fornuftigt,” sagde Ninus.
”N-e-j.” sagde Plys spagt, ”det er det måske heller ikke, men jeg syntes, det lød sådan, da jeg begyndte på det, men i mellemtiden så skete der noget med det.”
”Hvis jeg gik bort fra denne sandgrav og så gik tilbage til den, så ville jeg naturligvis finde den.”
”Nå, jeg tænkte mig blot, at det ville du måske ikke,” sagde Plys, ”det var blot hvad jeg tænkte.”
”Prøv det,” sagde Grislingen pludselig, så venter vi her på dig.”
Ninus lo kort for at vise, hvor dum Grislingen var, og spadserede ud i tågen. Da han havde gået et hundrede meter, vendte han om og gik tilbage igen—- og da Plys og Grislingen havde ventet på ham i tyve minutter, rejste Plys sig op.
”Ja, det var hvad jeg tænkte,” sagde Plys. ”Skal vi så ikke gå hjem, Grisling?”
”Men Plys!” råbte Grislingen ivrigt. ”Kender du da vejen?”
3066814584_0d0db6817c
”Nej,” sagde Plys, ”men der er tolv honningkrukker i mit skab, og de har kaldt på mig i de sidste timer. Jeg kunne ikke høre dem tydeligt før, fordi Ninus blev ved med at tale, men hvis igen siger noget undtagen de tolv honningkrukker, så tror jeg, Grisling, at jeg kan finde ud af, hvorfra de kalder!”
Så spadserede de afsted, og Grislingen sagde længe ikke noget for ikke at forstyrre krukkerne, men pludseligt udstødte han en lille, glad piben… for nu syntes han, at han begyndte at vide, hvor han var henne; men han turde stadigvæk ikke sige det højt, hvis han nu ikke var der alligevel. Og lige netop da han var ved at være så sikker i sin sag, at det begyndte at være lige meget, om krukkerne kaldte på ham eller ej, så lød der et råb lige for næsen af dem, – og ud af tågen kom Jakob spadserende.
Gode Plys måtte have ro til at lytte. Måske kender vi det? I en hverdag med travle gøremål er det nemt at lade sig opsluge af alt muligt – noget synes mere presserende end andet. Der kan være så meget støj og larm også i overført betydning på det mentale plan, at vi glemmer at lytte til os selv.
Med Plys in mente må der være plads til det allervigtigste, de indre honningkrukkers kaldende sange og budskaber, livets nektar og trivsels-pleje.
Vi kan pleje honningkrukke-kontakten, ved bevidst at skabe plads til at VÆRE og til at LYTTE og finde ud af, hvad der nærer os, f.eks naturen, musik, kunst, en stille stund foran pejsen eller i sofaen, godt og nærende selskab. Vi kunne kalde det trivsels-meditation, eller ganske Plys’sk noget så livsvigtigt som honningkrukkernes hverdags-evangelium.

Godt Nytår!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

clear formSubmit