Hvordan forbereder vi os bedst muligt til at komme helskindet igennem den søde julemåned, hvor der traditionelt bydes på alskens mad og søde sager. Det er om at nyde det fuldt ud – og her er et par tips til at få det bedste ud af det.

Der skal vand til. Det aller vigtigtste er at få nok væske. Ofte kræver den noget tunge julemad med mange proteiner en del væske for at kunne omsættes. Hertil kommer at både øl, vin, spiritus, kaffe og te er vanddrivende og syredannende. Skyl derfor godt igennem med minimum 2,5 liter om dagen. Sørg at være velhydreret inden julefrokosterne. Start dagen med et stort glas gerne varmt vand med citron, der renser ud og er basedannende.

Bevæg dig. Omsætningen og forbrændingen øges, når vi går en tur, løber, spiller golf, tennis og lufter hunden – også selv om vi ingen hund har. Ud i luften og få sved på panden.

image-12
Træk vejret. Ilt skal der til for at forbrænde julemaden og få den omsat i kroppen. Gå en rask tur og få luft ned i lungerne og/eller start dagen med ti dybe indåndinger for åbent vindue eller på terrassen.

Få din søvn. Flere undersøgelser viser at en god nats søvn ikke alene giver kroppen hvile og tid til rehabilitering men også regulerer appetitten. Sover vi for lidt, spiser vi mere, simpelthen for at regulere energien. Så sov dig til vægtregulering.

Spis surt til julemaden. Når ande- eller flæskestegen og måltider med meget animalsk protein er på bordet, kan de sure agurker, rødbeder, asier, agurkesalat eller blot presset citron hjælpe på omsætningen af proteinerne. Det sure hjælper med nedbrydningen til aminosyrer, der er kroppens byggestene.

Skil proteiner og sukker ad. Kombinationen af proteiner og sukker er et problem. Propper vi os med flæskesteg og spiser desserter, chokolade og tørrede frugter oveni, er vi sikre på at maven gærer som en kompostbunke med deraf følgende trommemave og ildelugtende gasarter. Det hjælper, hvis vi spiser grøntsager sammen med proteinerne og holder en pause, inden vi tager fat på det søde.

Grøn juice, ingefær-te og basedannende mojito. Ønsker du at booste energien i julemåneden så lav en grøn juice af agurk, spinat, kål, bladselleri, ingefær og æble. Hæld lidt presset citron i. Den renser og er basedannende. Varm jule-te lavet af frisk skåret ingefær, appelsinstykker, lidt nelliker og kanel sætter også skub i omsætningen.

En basedannende mojito til to personer lavet af juice af en agurk, citron, lime, der blendes med en håndfuld mynte et par isterninger, tilsættes danskvand og pyntes med et par mynteblade og en skive lime er perlende forfriskende og et sundt supplement til julens glæder.

Nyd juletiden og festerne i fulde drag. Husk, det er ikke det, vi spiser og drikker mellem jul og nytår – det er, hvad vi drikker og spiser mellem nytår og jul, der tæller.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

clear formSubmit