Det er fornyelser i luften, og jeg fyldes af taknemmelig over at leve i denne tid, hvor vi tager nogle ordentlige og nødvendige kvantespring. Vi er pressede, ikke kun af klima- og miljøforhold, men også vor måde at omgås hinanden på.

Jagten på økonomisk vækst, pengemagt, frygt og stress har nået et usundt og skadeligt niveau. Næste trin er uundgåeligt et skifte. Da det er svært at løse problemerne med samme tankerække, som skabte dem, er jeg overbevidst om, at der må et kvantespring til, for at vi sammen kan skabe et bæredygtigt samfund, hvor vi lever i respekt med naturen og hinanden.
I min sundhedssøgen er jeg stødt på en af vor tids fineste sundheds- og frihedsskjalde antropologen Dr. Alberto Villoldo, ph.d., som igennem årtier har studeret, hvordan vi skaber sundhed både fysisk og psykisk ved hjælp af energimedicin. Denne visdom er overleveret gennem tiderne fra shaman til shaman til bl.a. peruvianske medicinmænd og kvinder i Andesbjergene og i Amazonas jungler. Shamanerne har set, at der i vor tid kommer et skifte til et nyt menneske, som lever i og er lys, Homo Luminous.

Jeg mødte Alberto Villoldo sidste år på Omega Centret i USA til en shamanistisk initierings- og lys-ceremoni. En berigende og navnlig håbefuld oplevelse, som har givet mig ro og tryghed i forhold til fremtiden. Hver uge sender han nyhedsindslaget Shamanens Perspektiv – nyheder fra den usynlige verden, som du kan finde på YouTube. Udsendelsen om ”Shamanens værktøj til at leve uden fjender i denne verden – og den næste,” finder jeg så spændende, at jeg her bringer et uddrag, frit oversat:

image-7
”Vi befinder os i en udfordrende tid med global sundheds-, sociale og økonomiske udfordringer. Skyggerne i samfundsstrukturerne vælter frem. Går vi tilbage i tiden og kigger på, hvordan slaver fra Afrika, Kina eller indfødte indianere byggede jernbanerne og hele byer, så er vi er nødt til at ære disse slaver. Vi er også nødt til at erkende, at systemet, som førte til slaveriet, kollapser omkring os. Når vi kigger på mytologien, som skabte systemet, er vi de eneste, som blev sparket ud af Edens have. Hverken Aboriginerne, de sub-saharanske afrikanere eller indianerne blev smidt ud, de blev og passede Edens have. De hverken hærgede eller plyndrede, som den hvide mand har gjort. Ikke fordi det er spørgsmålet om hudfarve, det er sekundært – men det er den vestlige tankegang, der har tilladt – og fortsat tillader – hærgen og plyndren af Moder Jord. Rent faktisk slår vi vor egen mor ihjel.

Mytologi med muligheder

For shamanerne er denne tid en tid til fornyelse med enorme muligheder. Jeg er selv shaman og har trænet i 25 år. Jeg er shaman med en Ph.d., så folk lytter lidt mere til mig, når jeg fortæller, at jeg er Doktor Shaman, ikke kun en, der bruger skralder og fjer. I mine antropologiske studier spurgte jeg en gammel mand i de peruvianske Andesbjerge om erobringen. Han svarede, at det var ikke erobrerne, der ødelagde dem; det var de sygdommene, som de bragte med sig, der gjorde det af med folket.

Det er tid til at finde nye muligheder i denne tid. Hvad er dette en invitation fra Universet til at gøre? Det er ikke bare at vente på en kur eller på, at tingene kommer tilbage til det ”normale”. Set fra shamanens perspektiv har vi mulighed for at tage et kvantespring til et nyt menneske, som er forskelligt fra det menneske, som har vandret på jorden de sidste tre millioner år. Det er en mulighed for at udvikle os inden for vor arter og ikke ved at arten bukker under ved massedød, men ved at tage et evolutionært kvantespring til Homo Luminous, mennesket, som lever i lys. Mytologisk talt handler det om tilbagevenden til Edens Have.

image-9
De tre Quero shamaner, som jeg mødte sammen med Villoldo i oktober 2019 på Omega Centeret upstate New York
Shamanerne beskriver denne tid med, at Helvedes porte er blevet åbnet. Dæmonerne og dragerne og de mytiske væsener fra fortiden, som vi læser om i eventyr, vandrer nu igen på Jorden. I psykologien, lærer vi, at de er dele af vores individuelle og kollektive psyke, men de er i virkeligheden meget mere end det. De er kræfter, der slippes løs på Jorden, som vi ser i kaos og ødelæggelsen af mennesker, og i den enorme grusomhed, som vi udøver overfor hinanden og særlig den manglende medfølelse. Blot det faktum, at vi slår ihjel som en sport; ingen andre i naturen slår ihjel som en sport.

Så Hevedes porte er åbnet, men også Himmelens porte er åbnet, og det er vores mulighed for at komme tilbage til Edens Have og smage frugterne af det andet træ. Det andet træ er udødelighedens træ. Det er et livstræ, hvor vi ikke længere er jagtet af døden. Det er fristende at tage dette bogstaveligt. Vi vil ikke kun helbrede kræft, hjertesygdom, demens og Alzheimers, vi vil helbrede døden selv. Videnskaben kommer tæt på, vi ser ikke på alderdom mere som en uundgåelig proces, men som en sygdom, som vi faktisk kan ”behandle”.

Shamanerne har vidst dette i meget lang tid. De ved, at vi kan gro en ny krop, vi kan regenerere. Der er kun tre arter på planeten ud af de fyrre millioner arter, der ikke er programmeret til at dø efter reproduktion: Mennesket, delfinen og hvalen. Kvinder overlever overgangsalderen og bliver kloge bedstemødre. Hos alle andre arter elimineres hunnerne, så snart de er færdige med at føde børn og udføre de biologiske pligter. Bedstemødrene er bærere af visdom.

Vi er faktisk i stand til at gå tilbage til Edens Have og revidere den gamle kontrakt, som vi lavede med ”Den Store Ånd”; den gamle kontrakt, hvor vi blev forvist fra vores naturlige selv og blev kastet ind i en verden, hvor vi blev jagtet af døden.

image-5

Sunde relationer

Det er interessant, at shamanerne siger, at der ikke er forskel på at blive slået ihjel af en mikrobe eller at blive dræbt af en jaguar. I Vesten er det en sygdom, når mikrober dræber. Vi har antibiotika og anti-virale midler. At blive dræbt af en jaguar er uheld, en ulykke. For Shamanerne er det det samme. Du skal være på god fod med mikrober og jaguarer. Ellers ser de begge på dig som frokost. Sunde relationer er vejen til det nye menneske. Sunde relationer til naturen, til vor historie, som er en frygtelig fortælling om vold, misbrug og udnyttelse af mennesker med andre farver og kvinder. Selv i dag ser vi det i den nye religion, som vi kalder videnskab, at der er en maskulin macho-reduktionistisk udelukkelse af kvinder. F.eks. hvorfor har dobbelt så mange kvinder som mænd Alzheimers? Hvorfor testes medicin ikke på kvinder? Fordi de er uforudsigelige, har menstruation og føder børn. Først for nylig har dette ændret sig.

Viden vs. Visdom

Vi har brug for en ny mytologi. Vi er nødt til at gå tilbage til Edens Have. Vi er nødt til at give afkald på f.eks. pseudoviden, som ikke er dyb viden, det er ikke visdom, men simpel information.

Ifølge shamanerne skal du være i stand til ikke at blive forført af den form for viden, af alle de informationer, som vi har til rådighed via internettet. Disse informationer må ikke forveksles med visdom. Information er at vide, at vand er H2O. Visdom er at være i stand til at få det til at regne. Information er at kende en diagnose. Visdom er i være i stand til at hele. Information er at kende den krise, som vi er i, og spekulere på, hvor virussen blev skabt. Visdom er at skabe sundhed og at være sund.

Visdom er Sophia – det Feminine. Visdom er den urgamle hellige feminine medicin. Det er en del af den store ”sjælehentning”, hvor vi stormer himlen, vi går tilbage for at smage den anden frugt. Vi begynder at praktisere frygtløshed, fordi vi ikke længere er hjemsøgt af døden. Vi bliver ikke fysisk udødelige, men vi er simpelthen ikke længere grebet af frygt; fordi den ultimative frygt er døden. Vi bliver venner med døden. Vi trodser døden. Vi ved, at døden simpelthen er en dør til en anden verden.

image-11

Frygt og fjender

Indtil vi gør det, projicerer vi vore skygger og mørke sider over på andre. Vi vil se den anden som en fjende. Vi vil ikke erkende, at fjenden er os – i os . Det er vi nødt til at hele. Vi vil se dæmoner og monstre miste grebet om verden, og vi tror, at de er problemet. Vi kan ikke kæmpe mod dem. For hvis vi kæmper mod dem, ender vi blodige og ømme. Vi går tilbage til vores telt, renser blodet af og skærper sværdet og gør os klar til endnu en kampdag. Men… der er ingen sejre. Disse dæmoner har ingen magt. Shamanerne er klar over, at de, som behøver at skjule sig i mørket, ikke har nogen autentisk styrke. Vi bekæmper dem ikke, vi ved, at dæmonerne har brug for lidt kærlighed og mad. Vi fodrery vores dæmoner i stedet for at kæmpe imod dem, og de bliver vore allierede. De lærer os, hvor vi har brug for at hele.

image-8

Lys Ceremoni

Vi udfører vor bålceremoni, hver gang vi mødes. Jeg vil gerne invitere dig til at tænde dit lys, tænde din ild. Gør det med mig nu, hvis du vil, eller du kan gøre det derhjemme med et stearinlys, med ild i brændeovn, eller tænd et bål udendørs. Jeg vil gerne have dig til at puste blidt på den pil, det stykke træ, du brænder. Shamanerne kalder det for dødens pil, Death Arrow.

Det, der skal gå bort, dør, så de ting, der er klar til at blive født, kan springe frem og komme til live. Dette er en Death Arrow. Vi puster på den, så det, der er klar til at dø, kommer frem. Det, der dør, slipper. Vi slipper historierne om vores fortid. Slipper den, ligesom en slange, der skifter ham på én gang.

Har du nogensinde set en slange skifte ham? Først vil huden fra kroppen løsnes, og så finder den to klippestykker, som den kiler sit hoved ind imellem. Det er huden på hovedet, der er sværest at give slip på. Kil dit hoved fast mellem to klipper, og kræng den gamle hud af dit hoved. Jeg inviterer dig til også at give slip på dit hoved. Slip dit sind, så du kan miste dit sind og være med dine sanser.

Kom på god fod med det feminine og med Jorden. Vi er klar til at give slip på det hele, tag ikke det gode med os og efterlad det dårlige. Lad det hele gå. Slip fortiden.

Dette er tidspunktet for den store fornyelse ifølge shamanistiske profetier. Når vi kaster den gamle ham, skaber vi plads. Vi tømmer skibet og gør klar til det, som ønsker at komme. Frigør behov for monstre, dæmoner, kampe og den mørke historie i vores fortid. Lad det slippe, kast det bort. Lad det komme frem i lyset. Giv det til ilden. Det er nu. Hvis vi ikke selv giver det til ilden, bliver det gjort for os. Naturen og den tid, vi lever i, stripper os for alt, der ikke er essentielt. Når vi giver det symbolsk til ilden, behøver vi ikke fysisk og bogstaveligt at gennemgå processen. Giv det til ilden. Omfavn disse forandringstider som en mulighedstid. Sommerfuglelarven kan ikke lide det, når ændringerne sker i den stramme kokon. Den bliver revet op i brystet, ribbenene eksploderer, og de ved, at noget er ved at dukke op, de er bange, de ved ikke, hvad det er. De slipper og går i gennem processen. Så dukker sommerfuglen op. Vi kan sprede vingerne. Hvis vi prøver at sprede vingerne før transformationen, falder vi simpelthen ud af kokonen. Gå igennem det. Spred derefter vingerne. Lad skønhed komme frem.”

image-12

Tak til Villoldo, jeg håber du er inspireret og har hjertemod til at opleve og leve nye muligheder og fokusere på og leve i lyset, Homo Luminous.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

clear formSubmit